”Er det urimeligt?”
Hvordan afgør man om en given handelspraksis er urimelig?
Det store spørgsmål som forbruger er helt uden tvivl - ”Hvordan ved jeg, når jeg bliver udsat for urimelig handelspraksis?”
- Sortlisten - praksis som ALTID er forbudt
- Vildledende urigtige oplysninger
- Vildledende udeladelser
- Aggressiv markedsføring
- Andet
Sortlisten:
- praksis som ALTID er forbudt
EU’s direktiv om urimelig handelspraksis gør det heldigvis enklere at svare på spørgsmålet. Først og fremmest er nogle former for handelspraksis altid forbudt ifølge direktivet. For at sikre, at erhvervsdrivende, marketingfolk og forbrugere er klar over, hvad der er forbudt, er der udarbejdet en sortliste over 31 former for urimelig handelspraksis. Listen gælder i alle EU’s 28 medlemslande.
Download hele brochuren om urimelig handelspraksis
(738 kB)
som pdf-fil her.
Fastsættelse af lovlighed for en handelspraksis
Hvorvidt en handelspraksis, som ikke er direkte forbudt, må betegnes som lovlig vurderes ved at evaluere den mod en række juridiske kriterier. Direktivet beskriver i detaljer to hovedkategorier af urimelig handelspraksis - nemlig ”vildledende” og ”aggressiv”. Langt størstedelen af de former for praksis, som anses som urimelige, falder ind under disse regler.
Gennemsnitsforbrugeren
Hvorvidt en handelspraksis kan dømmes urimelig vurderes mod benchmarket ”gennemsnitsforbrugeren". Gennemsnitsforbrugeren er i Europa-Domstolens tolkning “almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet”, når der tages højde for sociale, kulturelle og sproglige faktorer.
Hvis en given handelspraksis er rettet mod en særlig forbrugergruppe (som f.eks. sårbare forbrugergrupper), anvendes et gennemsnitligt medlem af gruppen som benchmark.