Sortlisten - forbudt handelspraksis
Nogle former for handelspraksis er ALTID forbudt i Europa ifølge direktivet. Med andre ord betragtes en sådan handelspraksis som urimelig uanset omstændighederne. I disse tilfælde kræves ikke vurdering af den enkelte sag i forhold til direktivets andre bestemmelser.
For at sikre, at erhvervsdrivende, marketingfolk og forbrugere altid er helt klar over, hvad der er forbudt, er der blevet udarbejdet en såkaldt sortliste over 31 former for urimelig handelspraksis.
Følelsesmæssigt pres
Det meddeles udtrykkeligt forbrugeren, at hvis han ikke køber produktet eller tjenesteydelsen, vil den erhvervsdrivendes job eller levebrød være truet.
Annoncering af produkter, er ikke kan sælges lovligt
Det angives, eller der gives på anden måde indtryk af, at et produkt kan sælges lovligt, selv om dette ikke er tilfældet.
Falsk kvalitetscertificering og kodeks
- Den erhvervsdrivende hævder at have underskrevet en adfærdskodeks, selv om det ikke er tilfældet.
- Den erhvervsdrivende fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at have opnået den nødvendige tilladelse.
Erhvervsdrivende som lokker med et produkt og senere skifter til at sælge et andet produkt
Erhvervsdrivende som bruger et produkt eller tilbud til at lokke forbrugeren til at overveje et køb, men senere skifter til at sælge et andet produkt. Erhvervsdrivende som i den sammenhæng:
a) nægter at vise det averterede produkt for forbrugerne,
b) nægter at tage imod bestilling af det eller levere det inden for et rimeligt tidsrum, eller
c) fremviser en defekt udgave af det.
Direkte opfordring til børn: ”Gå ud og køb bogen!”
”En reklame opfordrer direkte børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voksne til at købe de produkter til dem, som reklamen vedrører.
Eftersalgsservice: ”Garantien gælder i hele Europa”
Der skabes det fejlagtige indtryk, at eftersalgsservicen i forbindelse med produktet er tilgængelig i en anden medlemsstat end den, hvor produktet sælges.
Professionel erhvervsdrivende, som udgiver sig for at være forbruger
Den erhvervsdrivende hævder eller giver indtryk af, i modstrid med sandheden, at han ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, eller han udgiver sig, i modstrid med sandheden, for at være forbruger.
Falsk reklame: F.eks. “Vi lukker - Alt skal væk!”
”Det hævdes, at lukning af den erhvervsdrivendes virksomhed eller flytning til andre lokaler er forestående, selv om det ikke er tilfældet.”
Anvendelse af ”advertorials”: “Flertydige budskaber”
Brug af ”forbrugerudsagn” i produktmarkedsføring i redaktionelle medier, og hvor den erhvervsdrivende har betalt for reklamen, uden at det klart fremgår.
Eftersalgsservice på et andet sprog: f.eks. markedsføring på dansk, eftersalgsservice på svensk
En erhvervsdrivende påtager sig at yde eftersalgsservice, men først efter at forbrugeren har indgået aftalen, bliver forbrugeren informeret om, at servicen ydes på et andet sprog end det, som man tidligere har anvendt.
Urigtig brug af “Begrænsede tilbud”: “Specielt tilbud, gælder kun i dag!”
Det angives i modstrid med sandheden, at produktet kun vil være tilgængeligt i meget begrænset tid, eller at det kun vil være tilgængeligt på visse betingelser i meget begrænset tid, for at fremkalde en umiddelbar afgørelse og fratage forbrugerne tilstrækkelig mulighed for eller tid til at træffe en informeret beslutning.
Vinde præmier
Der skabes det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved udførelse af en bestemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode, selv om faktum er, at der enten ikke findes nogen præmie eller et andet tilsvarende gode, eller at den handling, som skal udføres for at indløse præmien eller et andet tilsvarende gode, indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller på anden måde påtage sig udgifter.
Levering uden forudgående anmodning
Der kræves betaling for produkter, som forbrugeren ikke har bestilt.
Vedholdende og uønskede henvendelser: ”Måske kan jeg få underskrevet en kontrakt, hvis jeg bliver ved med at ringe…”
Der foretages vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon, telefax, e-mail eller andre fjernkommunikationsmedier med henblik på at markedsføre et produkt eller en service.
Give indtryk af gratis tilbud i modstrid med sandheden: “Gratis solbriller” eller ”Gratis ringetoner til din mobil”
Et produkt omtales som ”gratis”, ”vederlagsfrit”, ”uden betaling” eller lignende, selv om forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.
Usande påstande om gevinster: Sådan vinder man i lotteriet
Det hævdes, at produkter kan gøre det lettere at vinde i hasardspil.
Anvendelse af fælder til at vildlede forbrugeren
Der markedsføres et produkt, som ligner et kendt mærke, således at forbrugeren forledes til at tro, at produktet er fremstillet af samme producent, uden at det er tilfældet.
Præmier: ”Tillykke! Du har vundet en præmie”
En erhvervsdrivende hævder, at der afholdes en konkurrence eller udloddes præmier, men uden at de omtalte præmier eller andre rimeligt tilsvarende uddeles.
Urigtige markedsoplysninger
En erhvervsdrivende bruger ukorrekte oplysninger om et produkt eller om, hvor et produkt kan fås, for at lokke forbrugeren til køb. I realiteten kunne forbrugeren få produktet et andet sted til en bedre pris og på bedre vilkår.
Usande påstande om helbredende virkning: “Trickium 24 helbreder sygdomme”
Det hævdes i modstrid med sandheden, at et produkt kan helbrede sygdomme, funktionsforstyrrelse eller misdannelser.
Vildledende ordrebekræftelser
I markedsføringsmaterialet indgår en faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling, og som giver forbrugeren indtryk af, at han allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv om det ikke er tilfældet.
Vildledende indtryk af forbrugerens rettigheder: ”gælder kun for dig”
Rettigheder, som alle forbrugere allerede er sikret ifølge EU-lovgivningen, fremstilles som noget nyt eller anderledes, som kun den erhvervsdrivende tilbyder.
Markedsføring der spiller på forbrugernes frygt
Der spilles uretmæssigt på frygt for sikkerhedsrisici. ”Der fremsættes en faktuelt ukorrekt påstand vedrørende arten og omfanget af risikoen for forbrugerens eller dennes families personlige sikkerhed, hvis forbrugeren ikke køber produktet.”
”Bait advertising” (ikke tilstrækkeligt varelager)
- At lokke forbrugerne med attraktive annoncer om specialpriser, når den erhvervsdrivende er vidende om, at denne ikke kan tilbyde produkterne eller kun har få på lager til den pågældende pris.
Forsikringsanmeldelse: Ingen tager telefonen
Den erhvervsdrivende kræver, at en forbruger, som ønsker at anmelde en fordring i henhold til en forsikringspolice, skal fremlægge dokumenter, som ikke med rimelighed kan anses for at være relevante i forhold til fordringens gyldighed, eller han systematisk undlader at svare på korrespondance vedrørende sagen, i den hensigt at afholde forbrugeren fra at udøve sine kontraktlige rettigheder.
Aggressivt dørsalg: “Ja, jeg går, når vi har klaret papirarbejdet”
Der aflægges personlige besøg på forbrugerens bopæl, uden at forbrugerens ønske om, at den erhvervsdrivende skal forlade stedet eller blive væk, respekteres.
Salg under udøvelse af pres: ”Ja, du kan gå, når vi har klaret papirarbejdet”
Forbrugeren bringes til at tro, at han ikke kan forlade lokalerne, før en kontrakt er indgået.